fredag den 30. september 2011

Hurraaa

Jeg havde fødselsdag i tirsdags. Det var en rigtig god dag, med kastanjedyr og hygge :) Jeg begyndte til salsa onsdag. Puha det var sjovt. Men intenst. Der er en cubansk mandlig danselærer, som danser meget tæt med en. Hæhæ.
Min kusine havde jeg fået slæbt med, og vi tror begge to at han tror at min kusine er retarderet.
"Don't you know what side means??!" (Et af grundtrinnene i salsa)


//Visa

lørdag den 24. september 2011

What you gonna do when they come for you

Lige nu er jeg flygtet ind på mit værelse, da min mor har nogle gamle venner på besøg. Jeg har ikke set dem i lang tid, derfor spurgte de interesseret til hvad det var jeg gik og lavede. Jooh, jeg malker geder. Nå er det fedt? Er det stadig sjovt? Er det landmand du skal være?
Helt ærligt. Så ved jeg det ikke. Jeg ved ikke om jeg laver noget andet om nogle måneder, for det er ikke det jeg brænder for. Det kan jeg mærke.
Ting jeg har opdaget at jeg er god til:
- Jeg er god til at koble fra og bare slappe af
- Jeg er god til at stave og læse
- Jeg er god til at lytte
- Jeg er god til at tage mig tid til ting, hvis jeg får lov
Hvis I, kære læsere (er der nogen?) kan sætte mig i et job som passer til det jeg er god til, må I hjertens gerne skrive jeres forslag.
Jeg syntes det er uforskammet af folk at kalde nogle vigtige identitetsår i livet for "fjumreår". Man lærer hele livet, og intet er spild af tid.
Jeg har valgt at sætte nogle billeder ind fra mit "fjumreår" på efterskole. En rejse hvor jeg har lært fremmede kulturer at kende, rykket mig i min ridning, og fået nogle fantastiske venner og oplevelser.

   

// Visa

How much does a big mac cost in spain?

I skal ikke læse min blog, hvis I vil have tips til nyt tøj I kan investere i. I stedet kan I få nogle sparetips!

Her har jeg fundet en side om at stoppe madspild: www.stopspildafmad.dk

//Visa

fredag den 23. september 2011

The real deal

Lad os starte og hoppe 1 uge tilbage. Denne weekend skal jeg til KBH og besøge min gode veninde fra landbrugsskolen. Vi beslutter os for at holde snydefødselsdag for mig i byen, da jeg bliver 18 d. 27. september (hurrraa!) Selvfølgelig har jeg intet festtøj med. "Vi kan jo bare købe noget!" Først nu går det helt galt, og ender med at bruge alt for mange penge på dyre sko, blå værts-kjole og det bedste mad fra Hereford Steak.
Vi starter vandreturen i byen. Den første klub (adgang: 20 år) "Må jeg se noget id?" Min veninde, Mille, 20 år, rødhåret, lille fin hippie/indie, som kommer til at blive omtalt meget, viser hendes. Jeg går i panik og for at undgå at lyve siger jeg, at jeg er 18. Hvilket jo også er løgn. Flot.
Videre.
Til The Dubliner!! Hvor vi tilbringer hele natten og morgenen med, for vi er dørmandens ynglinge <3
Dum bartenders svar til Mille, da hun spørger om hvilke drinks de har: "Well, it's not a cocktail bar! - It's a puub"
Irriterende. Men han kunne dog finde ud af at blande vodka og rød sodavand - way to go.

Hej hej KBH, vi ses igen på The Dubliner :*


//Visa

Blog

Nu er jeg kommet med på blog-moden. Det gør jeg for at dele og udskrive mine tanker fra mit hoved, og de ting jeg går og roder med. Billeder fra hverdagen bliver også lagt op, minder fra fortiden og ønsker for fremtiden.

Jeg håber I får lidt ud af min blog, selvom jeg ikke blogger hver dag.

//Visa